Vale Lewanika Akela

for næsten 8 år siden, den 27/4 1998 blev Akela født af min elskede Sarula Fufuru, den første hvalp i mit første kuld. Hun afgik ved døden den 7/4. Akela døde af mavevending og her er hendes ejers beretning om den forfærdelige hændelse, jeg bringer den her for at gøre opmærksom på mavevending og i det håb at bevisthed om faren ved den kan redde bare en enkelt hund.

Fredag aften den 30/3 fik Akela en mavedrejning, et af
symptomerne var en intens rastløshed hvor hun hele tiden gik rundt, og hvis hun
prøvede at lægge sig rejste hun sig sekundet efter igen..Vi var hurtige til at få hende på hospitalet, og den akutte fare blev afværget (sonde mm.) og alt så fint ud igen, om mandagen skulle hun så have lavet den operation hvor maven syes fast, for at forhindre gentagelse af mavedrejningen. Operationen gik for så vidt fint, men Akelas krop overreagerede på hele situationen, og begyndte at nedbryde protein og blodlegemer, hun fik ødemer...det var ikke godt...Hun og lægerne kæmpede i 8 dage, men i går måtte vi give hende fred, der var ikke længere håb om at redde hende og hun skulle ikke lide mere...

Hun havde hverken spist eller motioneret på en måde der er meget anderledes fra hvad hun har gjort mange gange før; det eneste usædvanlige var vel at hun havde gnavet lidt af sit skindkødben før aftensmaden - Det sker...skete...sjældent, men der har da aldrig været problemer med det, hun har altid kunnet spise hvad som helst uden problemer (Ja, undtaget lammekølle når hun spiste knoglen med!)! Så man må nok sige at det skete bare...Man søger jo altid en forklaring, men det eneste dyrlægerne kunne sige var at der ikke er speciel stor disponering til Ridgebacks for mavedrejning, men hun var jo ret stor og dybt-brystet og det øger risikoen en del.

Jeg kunne reagere hurtigt fordi jeg havde hørt om det, og jeg har altid kunnet aflæse hende lynhurtigt når noget var galt - Jeg kunne se hun havde ondt i maven, og hun forsøgte at kaste op uden at kunne...Vi var vel på dyrehospitalet inden for 1 - 1.5 time efter hun havde spist - Og som de siger på dyrehospitalet så ankommer en hund med mavedrejning under alle omstændigheder med 3 ben i graven, så det er minutter der er afgørende! Det skete selvfølgelig Fredag aften med gæster på besøg, så alt var lukket og slukket, så der gik lidt tid med at finde ud af hvor hun skulle hen - Men da jeg fik kontakt til dyrehospitalet i København, sagde de at jeg skulle skynde mig derud, og de stod da også parat til at tage imod da vi ankom, selvom de havde meget travlt - Vi bad dem sige til når der ikke var noget reelt håb om helbredelse og ordentligt liv bagefter, og at holde hende smertefri så meget som muligt så længe der blev behandlet - Til sidst fik hun 6 slags medicin (2 slags penicilin, cortison, metadon og noget mavesyreregulerende) og hun blev bare dårligere og dårligere...Der er ingen tvivl om at hun havde charmeret sig ind i deres hjerter, for de gjorde virkelig meget for hende, og tilbød af sig selv rabat på kostbare blodanalyser, som de mente ville være vigtige at tage løbende.

Akela døde fredeligt i vores arme efter injektion af sovemiddel der blev givet af en dybt berørt dyrlæge med meget blanke øjne, hvilket fortæller hvor meget hun havde charmeret dem...