søndag, april 29, 2007

Yankees sidste kuld er født


Den 26/4 fik Chessie hvalpe, 6 tæver og 1 han. Alt gik fint og naturligt bortset fra at Chessie helt bestemt mente at hullet hun havde gravet i haven var LANGT bedre egnet til at få hvalpe i end den lune rene hvalpekasse :-)

Etiketter:

tirsdag, april 24, 2007

Zazu UMT leg


Zazu UMT leg
Originally uploaded by kibutata.
Zazu blev Mentalbeskrevet med et flot resultat søndag d. 22.4 - fuld beskrivelse og video kommer senere

Etiketter:

fredag, april 20, 2007

DD HD og AD fri!!

DD's HD og AD resultater er netop kommet med posten: hofter B og Albuer 0 - super!

Etiketter:

søndag, april 15, 2007

Sammy og DD mentalbeskrevet

Den 14.4.2007 blev både Sammy og DD Unghunde mentalbeskrevet og bestod med flyvende faner. De er begge venlige, legesyge, har høj jagtlyst men kan også slappe af bagefter. DD reagerer lidt mere på overraskelserne end Sammy som bare står og kigger - men begge afreagerer helt uden problemer.
Spøgelserne fik en god gøen af begge hunde men uden aggressivitet, faktisk logrede Sammys hale under hele forløbet :-)
Begge er skudfaste - DD vippede med ørerne men legede så videre og Sammy er måske døv for hun reagerede slet ikke.

Etiketter:

torsdag, april 12, 2007

Vale Lewanika Akela


for næsten 8 år siden, den 27/4 1998 blev Akela født af min elskede Sarula Fufuru, den første hvalp i mit første kuld. Hun afgik ved døden den 7/4. Akela døde af mavevending og her er hendes ejers beretning om den forfærdelige hændelse, jeg bringer den her for at gøre opmærksom på mavevending og i det håb at bevisthed om faren ved den kan redde bare en enkelt hund.

Fredag aften den 30/3 fik Akela en mavedrejning, et af
symptomerne var en intens rastløshed hvor hun hele tiden gik rundt, og hvis hun
prøvede at lægge sig rejste hun sig sekundet efter igen..Vi var hurtige til at få hende på hospitalet, og den akutte fare blev afværget (sonde mm.) og alt så fint ud igen, om mandagen skulle hun så have lavet den operation hvor maven syes fast, for at forhindre gentagelse af mavedrejningen. Operationen gik for så vidt fint, men Akelas krop overreagerede på hele situationen, og begyndte at nedbryde protein og blodlegemer, hun fik ødemer...det var ikke godt...Hun og lægerne kæmpede i 8 dage, men i går måtte vi give hende fred, der var ikke længere håb om at redde hende og hun skulle ikke lide mere...

Hun havde hverken spist eller motioneret på en måde der er meget anderledes fra hvad hun har gjort mange gange før; det eneste usædvanlige var vel at hun havde gnavet lidt af sit skindkødben før aftensmaden - Det sker...skete...sjældent, men der har da aldrig været problemer med det, hun har altid kunnet spise hvad som helst uden problemer (Ja, undtaget lammekølle når hun spiste knoglen med!)! Så man må nok sige at det skete bare...Man søger jo altid en forklaring, men det eneste dyrlægerne kunne sige var at der ikke er speciel stor disponering til Ridgebacks for mavedrejning, men hun var jo ret stor og dybt-brystet og det øger risikoen en del.

Jeg kunne reagere hurtigt fordi jeg havde hørt om det, og jeg har altid kunnet aflæse hende lynhurtigt når noget var galt - Jeg kunne se hun havde ondt i maven, og hun forsøgte at kaste op uden at kunne...Vi var vel på dyrehospitalet inden for 1 - 1.5 time efter hun havde spist - Og som de siger på dyrehospitalet så ankommer en hund med mavedrejning under alle omstændigheder med 3 ben i graven, så det er minutter der er afgørende! Det skete selvfølgelig Fredag aften med gæster på besøg, så alt var lukket og slukket, så der gik lidt tid med at finde ud af hvor hun skulle hen - Men da jeg fik kontakt til dyrehospitalet i København, sagde de at jeg skulle skynde mig derud, og de stod da også parat til at tage imod da vi ankom, selvom de havde meget travlt - Vi bad dem sige til når der ikke var noget reelt håb om helbredelse og ordentligt liv bagefter, og at holde hende smertefri så meget som muligt så længe der blev behandlet - Til sidst fik hun 6 slags medicin (2 slags penicilin, cortison, metadon og noget mavesyreregulerende) og hun blev bare dårligere og dårligere...Der er ingen tvivl om at hun havde charmeret sig ind i deres hjerter, for de gjorde virkelig meget for hende, og tilbød af sig selv rabat på kostbare blodanalyser, som de mente ville være vigtige at tage løbende.

Akela døde fredeligt i vores arme efter injektion af sovemiddel der blev givet af en dybt berørt dyrlæge med meget blanke øjne, hvilket fortæller hvor meget hun havde charmeret dem...

Etiketter:

søndag, april 08, 2007

DD bedste bedste tæveklasse nr.2

På dagens udstilling i Ribe klarede DD sig rigtigt flot, ikke alene blev hun bedste mellemklasse tæve med CK under dommer Jesper Pedersen, men hun placerede sig også som nr. 2 af alle tæverne. Stort tillykke til DD
Hendes kritik lød: 1½ år gammel tiltalende og harmonisk tæve, med et velskåret hovede,med en rynke for meget, kunne ønske lidt stærkere pigment på snuden, god nakke og hals, stærk toplinie, velvinklet for og bag, kunne ønske mig lidt mere forbryst, og lidt mere fylde i lændepartiet, passende benstammer, bevæger sig med frie lange bevægelser, godt temperament.

Sammy fik en 1 præmie, men mangler stadig at udvikle sig en del.

Etiketter: ,

Mandies første udstilling

Mandie har været på sin første udstilling i Ribe - kun 3 mdr og 3 dage gammel. Det gik fint og han blev bedste baby og fik en herlig kritik af dommer Jesper Pedersen.... men han har nok lidt mere at lære inden han sådan rigtigt bliver udstillingshund! Hans kritik lyder: 3 mdr gammel meget charmerende baby, med et vældigt godt humør, megen udstråling, velformet hovede, velansatte ører, god skuldervinkling, vil med tiden lære at bevæge sig i trav, korrekt ridge, hvor den ene krone kunne være lidt tydeligere.

Etiketter: ,

lørdag, april 07, 2007

Lewanika børnebørn i Polen født 06.04.2007


Coraz nas wiecej 06.04.2007r
Originally uploaded by leoginger.
Den 6.4.2007 blev VDHCH PLCH Lewanika Bamukondisi (Naadir) far for første gang. 12 fine hvalpe blev født, 7 hanner og 5 tæver. En af hannerne er ridgeløs men ellers er kuldet helt korrekt. Et stort tillykke herfra. CONGRATULATIONS NAADIR AND LIANA!!!

Etiketter:

Yankees Tjekkiske hvalpe


Nayla CAC,BOB, Winter Winner 06
Originally uploaded by kibutata.
Jeg har lige hørt nyt fra Yankees nu 2 år og 5 mdr gamle kuld i Tjekkiet fra kennel Slunce Zivota:
Chaniya Nayla er Tjekkisk og Slovensk Junior CH, Klub Champion ČKRR,
Samt Champion i Moldavia, Bosnien og Montenegro, hun har 4 CACIB'er men mangler stadig 10 dage før hun kan få det endelige samt hun har 4 VDH certifikater og mangler her 2 mdr før der er gået det krævede år mellem først og sidste cert. På hendes sidste udstilling i Munchen blev Nayla BIR og BIG3.
De sidste Certer for hendes tyske, tjekkiske og internationale championater må dog vente til efter hendes kuld på 10 helt korrekte hvalpe født 4.4. er blevet lidt større! Nayla er HD A & ED fri har fuldt tandsæt er 64 cm og vejer 34 kg
Resten af kuldet har også klaret sig fint:

Chacha Imaan - HD A, ED fri, fuldt tandsæt,, 66 cm, 36 kg, avlsgodkendt 1 x CACIB, 1 x R.CACIB, 2 x CAC, 1 x R.CAC
Chenzira - HD A, ED fri, fuldt tandsæt,., 64 cm, 34 kg, avlsgodkendt
Chioke Yankee - HD A, ED frei, 69 cm, 40 kg, fuldt tandsæt,Bosnisk Champion - 4 x CAC, 1 x CACIB, 1 x R. CACIB,
Chandak - HD A, ED fri, 67 cm, 40 kg, fuldt tandsæt,. 3 kroner

Etiketter:

onsdag, april 04, 2007

Duca første HD fotograferede D hvalp

Lewanika Duca er også lige blevet HD/AD fotograferet og er også HD fri med B hofter og 0 på albuerne. Yeahhh

Etiketter: